丹麦语安徒生童话之野天鹅3

»Flyv I ud i verden og skyt jer selv!« sagde den onde dronning;
»flyv som store fugle, uden stemme!« Men hun kunne dog ikke gøre
det så slemt, som hun gerne ville; de blev elleve dejlige svaner. Med et
underligt skrig fløj de ud af slotsvinduerne hen over parken og sko-
ven.
Det var endnu ganske tidlig morgen, da de kom forbi, hvor søsteren
Elisa lå og sov i bondens stue; her svævede de over taget, drejede med
deres lange halse, og slog med vingerne, men ingen hørte eller så det!
De måtte igen af sted, højt op imod skyerne, langt ud i den vide
verden, der fløj de ud i en stor mørk skov, der strakte sig lige ned til
stranden.