Hun gik nogle skridt fremad, da mødte hun en gammel kone med
bær i sin kurv, den gamle gav hende nogle af disse. Elisa spurgte, om
hun ikke havde set elleve prinser ride igennem skoven.
»Nej,« sagde den gamle, »men jeg så i går elleve svaner med guld-
krone på hovedet svømme ned ad åen tæt herved!«
Og hun førte Elisa et stykke længere frem til en skrænt; neden for
denne bugtede sig en å; træerne på dens bredder strakte deres lange
bladfulde grene over imod hinanden, og hvor de, efter deres naturlige
vækst, ikke kunne nå sammen, der havde de revet rødderne løs fra
jorden og hældede ud over vandet med grenene flettede i hinanden.