丹麦语安徒生童话之野天鹅29

»Dine brødre kan frelses!« sagde hun, »men har du mod og ud-
holdenhed? Vel er havet blødere end dine fine hænder, og omformer
dog de hårde stene, men det føler ikke den smerte, dine fingre vil føle;
det har intet hjerte; lider ikke den angst og kval, du må udholde. Ser
du den brændenælde, jeg holder i min hånd! Af denne slags vokser
mange rundt om hulen, hvor du sover; kun de der, og de, som skyder
frem på kirkegårdens grave, er brugelige, mærk dig det; dem må du
plukke, skønt de vil brænde din hud i vabler; bryd nælderne med dine
fødder, da får du hør; med den skal du sno og binde elleve panser-
skjorter, med lange ærmer, kast disse over de elleve vilde svaner, så er
trolddommen løst. Men husk vel på, at fra det øjeblik, du begynder
dette arbejde, og lige til det er fuldendt, om der endog går år imel-
lem, må du ikke tale; det første ord du siger, går som en dræbende
dolk i dine brødres hjerte; ved din tunge hænger deres liv. Mærk dig
alt dette!«