丹麦语安徒生童话之野天鹅30

Og hun rørte i det samme ved hendes hånd med nælden; den var
som en brændende ild, Elisa vågnede derved. Det var lys dag, og tæt
ved, hvor hun havde sovet, lå en nælde, som den, hun havde set i
drømme. Da faldt hun på sine knæ, takkede vor Herre, og gik ud af
hulen, for at begynde på sit arbejde.
Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som
ild; store vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne
ville hun lide det, kunne hun frelse de kære brødre. Hun brød hver
nælde med sine nøgne fødder, og snoede den grønne hør.