Da solen var nede, kom brødrene, og de blev forskrækkede ved at
finde hende så tavs; de troede at det var en ny trolddom af den onde
stedmoder; men da de så hendes hænder, begreb de, hvad hun gjorde
for deres skyld, og den yngste broder græd, og hvor hans tårer faldt,
der følte hun ingen smerter, der forsvandt de brændende vabler.
Natten tilbragte hun med sit arbejde, thi hun havde ingen ro, før
hun havde frelst de kære brødre; hele den følgende dag, medens sva-
nerne var borte, sad hun i sin ensomhed, men aldrig havde tiden fløjet
så hurtigt. En panserskjorte var alt færdig, nu begyndte hun på den
næste.