Da klang jagthorn mellem bjergene; hun blev ganske angst; lyden
kom nærmere; hun hørte hunde gø; forskrækket søgte hun ind i
hulen, bandt nælderne, hun havde samlet og heglet, i et bundt, og
satte sig derpå.
I det samme kom en stor hund springende frem fra krattet, og
straks efter én, og endnu én; de gøede højt, løb tilbage, og kom frem
igen. Det varede ikke mange minutter, så stod alle jægerne uden for
hulen, og den smukkeste iblandt dem var landets konge, han trådte
hen til Elisa, aldrig havde han set en skønnere pige.