»Hvordan er du kommet her, du dejlige barn!« sagde han. Elisa
rystede på hovedet, hun turde jo ikke tale, det gjaldt hendes brødres
frelse og liv; og hun skjulte sine hænder under forklædet, at kongen
ikke skulle se, hvad hun måtte lide.
»Følg med mig!« sagde han, »her må du ikke blive! Er du god, som
du er smuk, da vil jeg klæde dig i silke og fløjl, sætte guldkronen på dit
hoved, og du skal bo og bygge i mit rigeste slot!«