Da Elisa så dette, der lå hendes hjerte så nært, spillede et smil om
hendes mund, og blodet vendte tilbage i kinderne; hun tænkte på sine
brødres frelse, kyssede kongens hånd, og han trykkede hende til sit hjerte, og lod alle kirkeklokker forkynde bryllupsfest. Den dejlige,
stumme pige fra skoven var landets dronning.
Da hviskede ærkebiskoppen onde ord i kongens øre, men de sank
ikke ned til hans hjerte, brylluppet skulle stå, ærkebiskoppen selv måt-
te sætte hende kronen på hovedet, og han trykkede med ond uvilje den
snævre ring fast ned over panden, så det gjorde ondt; dog der lå en
tungere ring om hendes hjerte, sorgen over hendes brødre; hun følte
ikke den legemlige pine.