»O, hvorfor brød dog Eva af kundskabens træ; hvorfor spiste Adam
af den forbudne frugt! Det skulle have været mig, da var det ikke sket!
Aldrig skulle synden være kommet ind i verden!«
Det sagde han den gang, og det sagde han endnu, da han var sytten
år! Paradisets Have fyldte hele hans tanke.
En dag gik han i skoven; han gik alene, for det var hans største
fornøjelse.