丹麦语安徒生童话之伊甸园11

»Det er dejligt! Det er et gulv til at danse på, fladt, som en tallerken!
Halvtøet sne med mos, skarpe sten og benrade af hvalrosser og is-
bjørne lå der, de så ud som kæmpers arme og ben, med muggen grøn-
hed. Man skulle tro, at solen aldrig har lyst på dem. Jeg pustede lidt til
tågen for at man kunne se skuret: Det var et hus, rejst af vrag og
betrukket med hvalroshud; kødsiden vendte ud, den var fuldt af rødt
og grønt; på taget sad en levende isbjørn og brummede. Jeg gik til
stranden, så på fuglerederne, så på de nøgne unger, der skreg og ga-
bede; da blæste jeg ned i de tusinde struber, og de lærte at lukke
munden. Nederst væltede sig hvalrosserne som levende indvolde eller
kæmpemaddiker med svinehoveder og alenlange tænder!« —