»Du fortæller godt, min dreng!« sagde moderen. »Jeg får vand i
munden ved at høre på dig!«
»Så gik det på fangst! Harpunen blev sat i hvalrossens bryst, så den
dampende blodstråle stod som et springvand over isen. Da tænkte jeg
også på mit spil! Jeg blæste op, lod mine sejlere, de klippehøje isfjelde,
klemme bådene inde; hui hvor man peb, og hvor man skreg, men jeg
peb højere! De døde hvalkroppe, kister og tovværk måtte de pakke ud
på isen! Jeg rystede snefnuggene om dem og lod dem i de indeklemte
fartøjer drive syd på med fangsten, for der at smage saltvand. De
kommer aldrig mere til Beeren-Eiland!«