Hvor dog de tørre grene knagede, der var en røg og
en duft. Til sidst slog alt op i luer, den gamle Fugl Phønix blev til aske,
men hans æg lå gloende rødt i ilden, det revnede med et stort knald,
og ungen fløj ud, nu er den regent over alle fuglene og den eneste Fugl
Phønix i verden. Han har bidt et hul i palmebladet, jeg gav dig, det er
hans hilsen til prinsessen!«
»Lad os nu få noget at leve af!« sagde vindenes moder, og så satte
de sig alle til at spise af den stegte hjort, og prinsen sad ved siden af
Østenvinden, og derfor blev de snart gode venner.