丹麦语安徒生童话之伊甸园36

Prinsen trådte
hen til vinduet og så igennem én af ruderne, da så han kundskabens
træ med slangen, og Adam og Eva stod tæt derved. »Er de ikke forja-
get?« spurgte han, og feen smilede, og forklarede ham, at på hver rude
havde tiden således brændt sit billede, men ikke som man plejede at se
det, nej der var liv deri, træernes blade rørte sig, menneskene kom og
gik, som i et spejlbillede. Og han så gennem en anden rude, og der var
Jakobs drøm, hvor stigen gik lige ind i himlen, og englene med store
vinger svævede op og ned. Ja, alt hvad der var sket i denne verden
levede og rørte sig i glasruderne; så kunstige malerier kunne kun tiden
indbrænde. 205