丹麦语安徒生童话之伊甸园37

Feen smilede og førte ham ind i en sal, stor og høj, dens vægge
syntes transparente malerier, med det ene ansigt dejligere, end det
andet; det var millioner lykkelige, der smilede og sang, så det flød
sammen i en melodi; de allerøverste var så små, at de syntes mindre
end den mindste rosenknop, når den tegnes som en prik på papiret.
Og midt i salen stod et stort træ med hængende yppige grene; gyldne
æbler, store og små, hang som appelsiner mellem de grønne blade.
Det var kundskabens træ, af hvis frugt Adam og Eva havde spist. Fra
hvert blad dryppede en skinnende rød dugdråbe; det var, som om
træet græd blodige tårer.