»Lad os nu stige i båden!« sagde feen, »der ville vi nyde forfrisknin-
ger ude på det svulmende vand! Båden gynger, kommer dog ikke af stedet, men alle verdens lande glider forbi vore øjne.« Og det var
underligt at se, hvorledes hele kysten bevægede sig. Der kom de høje,
snebedækte Alper, med skyer og sorte grantræer, hornet klang så dybt
vemodigt, og hyrden jodlede smukt i dalen. Nu bøjede banantræerne
deres lange, hængende grene ned over båden, kulsorte svaner svøm-
mede på vandet, og de sælsomste dyr og blomster viste sig på strand-
bredden: Det var Ny-Holland, den femte verdensdel, der med en
udsigt til de blå bjerge gled forbi.