Man hørte præsternes sang og så de
vildes dans til lyden af trommer og bentuber. Ægyptens pyramider,
der ragede ind i skyerne, omstyrtede søjler og sfinkser, halvt begravet
i sandet, sejlede forbi. Nordlysene brændte over Nordens jøkler, det
var et fyrværkeri, som ingen kunne gøre efter. Prinsen var så lykkelig,
ja han så jo hundrede gange mere, end hvad vi her fortæller.
»Og kan jeg altid blive her?« spurgte han.
»Det beror på dig selv!« svarede feen. »Dersom du ikke, som
Adam, lader dig friste til at gøre det forbudne, da kan du blive her!«
»Jeg skal ikke røre æblerne på kundskabens træ!« sagde prinsen.
»Her er jo tusinde frugter, skønne, som de!«