»Prøv dig selv, og er du ikke stærk nok, så følg med Østenvinden,
som bragte dig; han flyver nu tilbage og kommer her ej i hundrede år;
den tid vil på dette sted gå for dig, som var det kun hundrede timer,
men det er en lang tid for fristelsen og synden. Hver aften, når jeg går
fra dig, må jeg tilråbe dig »Følg med!« Jeg må vinke med hånden ad
dig, men bliv tilbage. Gå ikke med, thi da vil ved hvert skridt din
længsel blive større: Du kommer i salen, hvor kundskabens træ gror;
jeg sover under dets duftende, hængende grene, du vil bøje dig over
mig, og jeg må smile, men trykker du et kys på min mund, da synker
Paradiset dybt i jorden, og det er tabt for dig.