Ørkenens skarpe vind vil
omsuse dig, den kolde regn dryppe fra dit hår. Sorg og trængsel bliver
din arvelod.«
»Jeg bliver her!« sagde prinsen, og Østenvinden kyssede ham på
panden og sagde »vær stærk, så samles vi her igen om hundrede år!
Farvel! Farvel!« og Østenvinden bredte sine store vinger ud; de lyste,
som kornmodet i høsten, eller nordlyset i den kolde vinter. »Farvel!
Farvel!« klang det fra blomster og træer. Storke og pelikaner fløj i
række, som flagrende bånd, og fulgte med til grænsen af haven.