丹麦语安徒生童话之伊甸园44

Og solen gik ned, den hele himmel blev ét guld, der gav liljerne
skær som den dejligste rose, og prinsen drak af den skummende vin,
pigerne rakte ham, og han følte en lyksalighed, som aldrig før; han så,
hvordan salens baggrund åbnede sig; kundskabens træ stod i en glans,
der blændede hans øjne; sangen derfra var blød og dejlig, som hans
moders stemme, og det var, som hun sang: »Mit barn! Mit elskede
barn!«