»O!« sagde alle ungerne.
»Ja! Der er så dejligt! Man gør ikke andet end spise hele dagen, og
imens vi har det så godt, er i dette land ikke et grønt blad på træerne;
her er så koldt, så skyerne fryser i stykker og falder ned i små, hvide
lapper!« Det var sneen, hun mente, men hun kunne jo ikke forklare
det tydeligere.
»Fryser så også de uartige drenge i stykker?« spurgte storkeunger-
ne.