丹麦语安徒生童话之鹳鸟8

»Nej, i stykker fryser de ikke! Men de er nær ved det og må sidde
inde i den mørke stue og kukkelure; I kan derimod flyve om i det
fremmede land, hvor der er blomster og varmt solskin!«
Nu var der allerede gået nogen tid, og ungerne var så store, at de
kunne stå op i reden og se vidt omkring, og storkefaderen kom fly-
vende hver dag med pæne frøer, små snoge og alt det storkeslikkeri,
han kunne finde! O, det så morsomt ud, hvor han gjorde kunster for
dem. Hovedet lagde han lige om på halen, næbbet knebrede han med,
som var det en lille skralde, og så fortalte han dem historier, alle
sammen fra sumpen.