»Hør nu må I lære at flyve!« sagde en dag storkemoderen, og så
måtte alle fire unger ud på tagryggen; o, hvor de dinglede! Hvor de
balancerede med vingerne, og var dog næsten ved at falde ned!
»Se nu på mig!« sagde moderen, »sådan skal I holde hovedet! Sådan
skal I sætte benene! Én to! én to! Det er det, som skal hjælpe jer frem
i verden!« Så fløj hun et lille stykke, og ungerne, de gjorde et lille
kluntet hop, bums! Der lå de, for de var tunge i livet.