»Nu skal vi hævnes!« sagde de.
»Ja vist!« sagde storkemoderen. »Hvad jeg har udtænkt, det er just
det rigtige! Jeg ved, hvor den dam er, hvor alle de små menneskebørn
ligger, til storken kommer og henter dem til forældrene. De nydelige,
små børn sover og drømmer så dejligt, som de aldrig siden kommer til
at drømme. Alle forældre vil gerne have sådant et lille barn, og alle
børn vil have en søster eller broder. Nu vil vi flyve hen til dammen,
hente en til hver af de børn, som ikke har sunget den onde vise og gjort
nar af storkene, for de børn skal slet ingen have! »