»Men ham, som begyndte med at synge, den slemme, hæslige
dreng!« skreg de unge storke, »hvad gør vi ved ham?«
»Der ligger i dammen et lille dødt barn, det har drømt sig ihjel, det
vil vi tage til ham, så må han græde, fordi vi har bragt ham en død
lillebroder; men den gode dreng, ham har I dog ikke glemt, ham som
sagde: Det er synd at gøre nar af dyrene! ham vil vi bringe både en
broder og en søster, og da den dreng hed Peter, så skal I også alle
sammen kaldes Peter!«
Og det skete hvad hun sagde, og så hed alle storkene Peter, og det
kaldes de endnu.