»Hør, ved De hvad, hr. Lukøje!« sagde et gammelt portræt, som
hang på væggen, hvor Hjalmar sov, »jeg er Hjalmars oldefader; De skal
have tak fordi De fortæller drengen historier, men De må ikke forvilde
hans begreber. Stjernerne kan ikke tages ned og poleres! Stjernerne er
kloder ligesom vores jord, og det er just det gode ved dem!«