»Tak skal du have, du gamle oldefader!« sagde Ole Lukøje. »Tak
skal du have! Du er jo hovedet for familien, du er »olde«-hovedet!
Men jeg er ældre, end du! Jeg er en gammel hedning, romerne og
grækerne kalder mig drømmeguden! Jeg er kommet i de fornemste
huse og kommer der endnu! Jeg forstår at omgås både med små og
store! Nu kan du fortælle!« og så gik Ole Lukøje og tog paraplyen
med.
»Nu tør man nok ikke mere sige sin mening!« sagde det gamle
portræt.
Og så vågnede Hjalmar.