丹麦语安徒生童话之睡魔37

»Man kan også få for meget af det gode!« sagde Ole Lukøje, »jeg vil
helst vise dig noget, ved du nok! Jeg vil vise dig min broder, han
hedder også Ole Lukøje, men han kommer aldrig til nogen mere end
én gang og når han kommer, tager han dem med på sin hest og fortæl-
ler dem historier; han kan kun to, én der er så mageløs dejlig, at ingen
i verden kan tænke sig den, og én der er så fæl og gruelig - ja det er
ikke til at beskrive!« og så løftede Ole Lukøje den lille Hjalmar op
i vinduet og sagde »der skal du se min broder, den anden Ole Lukøje!
De kalder ham også Døden; ser du, han ser slet ikke slem ud som i
billedbøgerne, hvor han er ben og knogler! Nej, det er sølvbroderi han
har på kjolen; det er den dejligste husaruniform! En kappe af sort fløjl
flyver bagud over hesten! Se hvor han rider i galop.«