Og Hjalmar så, hvordan den Ole Lukøje red af sted og tog både
unge og gamle folk op på hesten, nogle satte han forpå og andre satte
han bagpå, men altid spurgte han først »hvorledes står det med karak-
terbogen?« - »Godt!« sagde de alle sammen; »ja lad mig selv se!«
sagde han, og så måtte de vise ham bogen, og alle dem som havde
»Meget godt« og »Udmærket godt« kom for på hesten og fik den
dejlige historie at høre, men de som havde »Temmeligt godt« og
»Mådeligt« de måtte bag på, og fik den fæle historie; de rystede og
græd, de ville springe af hesten, men kunne det slet ikke, thi de var lige
straks vokset fast til den.