丹麦语安徒生童话之夜莺1

I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle dem, han har om
sig, er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det
værd at høre historien, før man glemmer den! Kejserens slot var det
prægtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart,
men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentlig tage
sig i agt. I haven så man de forunderligste blomster, og ved de aller-
prægtigste var der bundet sølvklokker, der klingede, for at man ikke
skulle gå forbi uden at bemærke blomsten. Ja, alting var så udspeku-
leret i kejserens have, og den strakte sig så langt, at gartneren selv
ikke vidste enden på den; blev man ved at gå, kom man i den dejlig-
ste skov med høje træer og dybe søer.