丹麦语安徒生童话之夜莺19

Tre og tredive gange sang den et og det samme stykke, og den var
dog ikke træt, folk havde gerne hørt den forfra igen, men kejseren
mente, at nu skulle også den levende nattergal synge lidt - men hvor
var den? Ingen havde bemærket, at den var fløjet ud af det åbne vin-
due, bort til sine grønne skove.
»Men hvad er dog det for noget!« sagde kejseren; og alle hoffolkene
skændte og mente, at nattergalen var et højst utaknemmeligt dyr.
»Den bedste fugl har vi dog!« sagde de, og så måtte igen kunstfuglen
synge, og det var den fire og tredivte gang de fik det samme stykke,
men de kunne det ikke helt endnu, for det var så svært, og spille-
mesteren roste så overordentlig fuglen, ja forsikrede, at den var bedre
end den virkelige nattergal, ikke blot hvad klæderne angik og de man-
ge dejlige diamanter, men også indvortes.