丹麦语安徒生童话之夜莺24

Kejseren sprang straks ud af sengen og lod sin livlæge kalde, men
hvad kunne han hjælpe! Så lod de urmageren hente, og efter megen
tale og megen seenefter, fik han fuglen nogenlunde i stand, men han
sagde, at der måtte spares meget på den, thi den var så forslidt i
tappene, og det var ikke muligt at sætte nye i, således at det gik sikkert
med musikken. Det var en stor bedrøvelse! Kun én gang om året turde
man lade kunstfuglen synge, og det var strengt nok endda! Men så
holdt spillemesteren en lille tale med de svære ord og sagde, at det var
lige så godt som før, og så var det lige så godt som før.