丹麦语安徒生童话之夜莺25

Nu var fem år gået, og hele landet fik en rigtig stor sorg, thi de
holdt i grunden alle sammen af deres kejser; nu var han syg og kunne
ikke leve, sagde man, en ny kejser var allerede valgt og folk stod ude på
gaden og spurgte kavaleren, hvorledes det var med deres kejser.
»P!« sagde han og rystede på hovedet.
Kold og bleg lå kejseren i sin store, prægtige seng. Hele hoffet
troede ham død, og enhver af dem løb hen for at hilse på den nye
kejser; kammertjenerne løb ud for at snakke om det, og slotspigerne
havde stort kaffeselskab.