丹麦语安徒生童话之恋人9

Men toppen sagde ikke noget, han tænkte på sin gamle kæreste, og
jo mere han hørte, desto klarere blev det ham, at det var hende.
Da kom tjenestepigen og ville vende fjerdingen: »Heisa, der er
guldtoppen!« sagde hun.
Og toppen kom igen i stuen til stor agt og ære, men bolden hørte
man intet om, og toppen snakkede aldrig mere om sin gamle kærlig-
hed; den går over, når kæresten har ligget fem år i en vandrende og
sivet, ja man kender hende aldrig igen, når man møder hende i skarn-
fjerdingen.