丹麦语安徒生童话之枞树29

»Nej!« sagde træet.
»Ja, så skal De have tak!« svarede rotterne og gik ind til deres.
De små mus blev til sidst også borte, og da sukkede træet: »Det var
dog ganske rart, da de sad omkring mig de vævre småmus og hørte,
hvad jeg fortalte! Nu er også det forbi! - Men jeg skal huske at fornøje
mig, når jeg nu tages frem igen!«
Men når skete det? -Jo! Det var en morgenstund, da kom der folk
og rumsterede på loftet; kasserne blev flyttet, træet blev trukket frem;
de kastede det rigtignok lidt hårdt mod gulvet, men straks slæbte en
karl det hen imod trapperne hvor dagen skinnede.