丹麦语安徒生童话之枞树30

»Nu begynder livet igen!« tænkte træet, det følte den friske luft, den første solstråle, - og nu var det ude i gården. Alt gik så hurtigt,
træet glemte rent at se på sig selv, der var så meget at se rundt om.
Gården stødte op til en have, og alt blomstrede derinde; roserne hang
så friske og duftende ud over det lille rækværk, lindetræerne blom-
strede, og svalerne fløj om og sagde: »Kvirre-virre-vit, min mand er
kommet!« Men det var ikke grantræet, de mente.