丹麦语安徒生童话之枞树31

»Nu skal jeg leve!« jublede det og bredte sine grene vidt ud; de var
alle visne og gule; det var i krogen mellem ukrudt og nælder, at det lå.
Guldpapirstjernen sad endnu oppe i toppen og glimrede i det klareste
solskin.
I gården legede et par af de lystige børn, der ved juletid havde
danset om træet og været så glade ved det. En af de mindste for hen og
rev guldstjernen af.