Og tjenestekarlen kom og huggede træet i små stykker, et helt
bundt lå der; dejligt blussede det op under den store bryggerkedel; og
det sukkede så dybt, hvert suk var som et lille skud; derfor løb bør-
nene, som legede, ind og satte sig foran ilden, så ind i den og råbte »pif
paf!« Men ved hvert knald, der var et dybt suk, tænkte træet på en
sommerdag i skoven, en vinternat derude, når stjernerne skinnede; det
tænkte på juleaften og Klumpe-Dumpe, det eneste eventyr, det havde
hørt og vidste at fortælle -, og så var træet brændt ud.