Netop sådant et stort, blomstrende træ står der ude i Nyboder! Det
voksede henne i krogen i en lille, fattig gård; under dette træ sad en
eftermiddag, i det dejligste solskin, to gamle folk, det var en gammel,
gammel sømand og hans gamle, gamle kone, de var oldeforældre og
skulle snart holde deres guldbryllup, men de kunne ikke rigtig huske
datoen, og hyldemor sad i træet og så så fornøjet ud, ligesom her. »Jeg
ved nok, når det er guldbryllup!« sagde hun, men de hørte det ikke, de
* talte om de gamle dage.