»Ja, kan du huske,« sagde den gamle sømand, »dengang vi var gan-
ske små unger og løb og legede, det var netop i den samme gård, hvor
vi nu sidder, og vi stak pinde i jorden og lavede en have.«
»Ja,« sagde den gamle kone. »Det husker jeg godt! Og vi vandede
pindene, og en af dem var en hyldepind, den satte rod, skød grønne
skud og er nu blevet til det store træ, vi gamle mennesker sidder
under.«