丹麦语安徒生童话之接骨木树妈妈12

»- Ja, men du gav ham et godt slag på øret, så det klaskede efter.«
»Jeg vidste jo ikke, at det var dig! Du var kommet lige så tidligt som
dit brev; og du var så køn; - det er du da endnu. Du havde et langt, gult
silkelommetørklæde i lommen og en blank hat på; du var så fin. Gud
hvor det dog var et vejr, og hvor gaden så ud!«
»Så blev vi gift!« sagde han. »Husker du? Og så da vi fik den første
lille dreng og så Marie og Niels og Peter og Hans Christian!«
»Ja, og hvor de alle sammen er vokset op og blevet skikkelige men-
nesker, hvem alle holder af!«