丹麦语安徒生童话之接骨木树妈妈13

»Og deres børn igen, de har fået små!« sagde den gamle matros. »Ja
det er børnebørnsbørn, der er krummer i! - Det var jo dog, synes mig,
på denne tid af året vi holdt bryllup -!«
»Ja, just i dag er det guldbryllupsdagen!« sagde hyldemor og stak
hovedet lige ind mellem de to gamle, og de troede, at det var naboko-
nen, der nikkede; de så på hinanden og holdt hinanden i hænderne;
lidt efter kom børn og børnebørn; de vidste godt, at det var guldbryl-
lupsdagen, de havde allerede i morges gratuleret, men det var glemt af
de gamle, medens de huskede så godt alt, hvad der var sket for mange
år tilbage; og hyldetræet duftede så stærkt og solen, som var ved at gå
ned, skinnede de to gamle lige ind i ansigtet; de så begge to så rødmos-
sede ud, og den mindste af børnebørnene dansede rundt om dem og
råbte nok så lyksalig, at i aften skulle der være rigtig stads, de skulle
have varme kartofler og hyldemor nikkede i træet og råbte hurra med
alle de andre. -«