han ligesom følte en duft fra de danske skove, og
tydeligt så han mellem blomsterbladene den lille pige titte frem med
sine klare, blå øjne, og hun hviskede da: »Her er dejligt i vår, i sommer,
i høst og vinter!« Og hundrede billeder gled gennem hans tanker.
Således gik mange år, og han var nu en gammel mand og sad med
sin gamle kone under et blomstrende træ; de holdt hinanden i hæn-
derne, ligesom oldefader og oldemoder gjorde det ude i Nyboder, og
de talte ligesom de om de gamle dage, og om guldbrylluppet;