den lille
pige med de blå øjne og med hyldeblomsterne i håret sad oppe i træet,
nikkede til dem begge to, og sagde: »I dag er det guldbryllupsdag!« og
så tog hun to blomster af sin krans, kyssede på dem, og de skinnede
først som sølv, så som guld, og da hun lagde dem på de gamle folks
hoveder, blev hver blomst til en guldkrone; der sad de begge to, som
en konge og en dronning, under det duftende træ, der ganske og
aldeles så ud som et hyldetræ, og han fortalte sin gamle kone historien
om Hyldemor, således som den var fortalt ham, da han var en lille
dreng, og de syntes begge to, at der var så meget i den, som lignede
deres egen, og det der lignede, det syntes de bedst om.