丹麦语安徒生童话之接骨木树妈妈25

»Ja, sådan er det!« sagde den lille pige i træet. »Nogle kalder mig
Hyldemor, andre kalder mig Dryade, men egentlig hedder jeg Erin-
dring, det er mig, der sidder i træet, som vokser og vokser, jeg kan
huske,y>g kan fortælle! Lad mig se, om du har din blomst endnu!«
Og den gamle mand åbnede sin salmebog, der lå hyldeblomsten, så
frisk, som den nylig var lagt deri, og Erindringen nikkede, og de to
gamle med guldkrone på sad i den røde aftensol; de lukkede øjnene; og
- og -! Ja så var eventyret ude!