Der var engang en stoppenål, der var så fin på det, at hun bildte sig
ind, at hun var en synål.
»Se nu bare til, hvad I holder på!« sagde stoppenålen til fingrene,
der tog den frem. »Tab mig ikke! Falder jeg på gulvet, er jeg i stand til
aldrig at findes igen, så fin er jeg!«
»Der er måde med!« sagde fingrene og så klemte de hende om livet.
»Ser I, jeg kommer med suite!« sagde stoppenålen, og så trak den
en lang tråd efter sig, men som dog ikke havde knude.