丹麦语安徒生童话之织补针2

Fingrene styrede nålen lige mod kokkepigens tøffel, hvor over-
læderet var revnet og nu skulle det sys sammen.
»Det er nedrigt arbejde!« sagde stoppenålen. »Jeg går aldrig igen-
nem, jeg knækker! Jeg knækker!« - og så knak hun. »Sagde jeg det
ikke nok!« sagde stoppenålen, »jeg er for fin!«
Nu duer hun ikke til noget, mente fingrene, men de måtte dog
holde fast, kokkepigen dryppede lak på hende, og stak hende så foran
i sit tørklæde.
»Se, nu er jeg en brystnål!« sagde stoppenålen; »jeg vidste nok, at
jeg kom til ære; når man er noget, bliver man altid til noget!« Og så lo
hun indvendig, for man kan aldrig se udvendig på en stoppenål, at den
ler; der sad hun nu så stolt, som om hun kørte i karet og så til alle sider.