丹麦语安徒生童话之织补针3

 »Må jeg have den ære at spørge om De er af guld?« spurgte hun
knappenålen, som var nabo. »De har et dejligt udseende og deres eget
hoved, men lille er det! De må se til at det vokser ud, thi man kan ikke
alle lakkes på enden!« Og så rejste stoppenålen sig så stolt i vejret, at
hun gik af tørklædet og i vasken, just som kokkepigen skyllede ud.
»Nu går vi på rejse!« sagde stoppenålen. »Bare jeg ikke bliver
borte!« Men det blev hun.
»Jeg er for fin for denne verden!« sagde hun, da hun sad i rende-
stenen. »Jeg har min gode bevidsthed og det er altid en lille fornø-
jelse!« Og så holdt stoppenålen sig rank og tabte ikke sit gode humør.