丹麦语安徒生童话之织补针5

Og der sejlede alle slags hen over den, pinde, strå, stumper af aviser.
»Se hvor de sejler!« sagde stoppenålen. »De ved ikke hvad der stikker
under dem! Jeg stikker! Jeg sidder her. Se, der går nu en pind, den
tænker på ingen ting i verden uden på »pind« og det er den selv, der
flyder et strå, se hvor det svajer, se hvor det drejer! Tænk ikke så meget
på dig selv, du kunne støde dig på brostenene! - Der flyder en avis!
- Glemt er det, som står i den og dog breder den sig! - Jeg sidder
tålmodig og stille! Jeg ved hvad jeg er og det bliver jeg!«
En dag var der noget, der skinnede så dejligt tæt ved, og så troede
stoppenålen, at det var en diamant, men det var et flaskeskår, og da det
skinnede, så talte stoppenålen til det og gav sig til kende som brystnål!
»De er nok en diamant?« - »Ja, jeg er sådan noget!« Og så troede den
ene om den anden, at de var rigtig kostbare og så talte de om hvor
hovmodig verden var.