丹麦语安徒生童话之织补针6

»Ja, jeg har boet i en æske hos en jomfru,« sagde stoppenålen, »og
den jomfru var kokkepige; hun havde på hver hånd fem fingre, men
noget så indbildsk, som de fem fingre, har jeg ikke kendt, og så var de
kun til for at holde mig, tage mig af æske og lægge mig i æske!«
»Var der glans ved dem?« spurgte flaskeskåret.
»Glans!« sagde stoppenålen. »Nej, der var hovmod! De var fem
brødre, alle fødte »fingre« de holdt sig ranke op til hverandre, skønt
af forskellig længde; den yderste af dem: Tommeltot, var kort og tyk,
han gik uden for geleddet, og så havde han kun ét knæk i ryggen,
han kunne kun bukke én gang, men han sagde: At blev han hugget
af et menneske, så var hele det menneske spoleret for krigstjeneste.
Slikpot kom i sødt og surt, pegede på sol og måne, og det var ham,
der klemte, når de skrev. Langemand så de andre over hovedet.