丹麦语安徒生童话之织补针8

»Jeg skulle næsten tro, at jeg er født af en solstråle, så fin er jeg!
Synes jeg ikke også, at solen altid søger mig under vandet. Ak jeg er så
fin, at min moder ikke kan finde mig, havde jeg mit gamle øje, som
knak, så tror jeg at jeg kunne græde! - Skønt jeg gjorde det ikke -
græde det er ikke fint!«
En dag lå der nogle gadedrenge og ragede i rendestenen, hvor de
fandt gamle søm, skillinger og sådant noget. Det var griseri, men det
var nu deres fornøjelse.
»Av!« sagde den ene, han stak sig på stoppenålen. »Det var også en
fyr!«